.

Her kan du læse om hvordan dagligdagen cirka ser ud. Vi tager selvfølgelig individuelle hensyn med hensyn til børnenes sovebehov og spisning, da især de helt små oftest sover og spiser på skæve tidspunkter. Her kommer hensynet til børnene altid først.

Længere nede skriver jeg lidt om, hvordan det foregår når man er ny i pasningsordnigen. Dette kan være godt at læse for nye forældre.

Vores dagligdag

Hver dag:

Kl. 7.30 - 7.45. Serveres morgenmad.

De små sover formiddagslur et sted mellem kl. 8.00 og ca. 10.00

Efter morgenmaden og bleskift er vi udenfor indtil børnene skal sove eftermiddagslur, hvis vejret tillader det.

kl. 9.30 - 10.00: Alle spiser formiddagsmad (Ude hvis vejret tillader dette)

Ved 8.30-9.00 tiden tager vi gerne på tur på ladcykel eller i barnevogn. Vi sørger for at sovebørn har mulighed, for at sove på vejen eller når vi kommer frem.

- At tage på tur kan fx. være i skoven, Buresø, bibliotektet, til legeplads eller anden børnepasser.

Hver dag laver vi musiske aktiviteter, motorik og er mest muligt udenfor.

- Læse historier og tegner eller lave andet kreativt gør vi dagligt.

Vi går altid i haven, hvis vejret er til det. Det eneste tidspunkt hvor vi ikke er så meget ude er ved hård frost. I regnvejr er vi også ude undt. ved tordenvejr. Ude leger vi i sandkassen, leger fangeleg, ordner urtehaven, leger i pilehytten, leger med kaninerne, leger i telt, spiller bold, leger fangeleg, rutscher og gynger i sansegyngen mm.

Frokost spiser vi ca. kl. 11.15 - 12.00

Og efter frokost leger vi videre indtil der skal skiftes ble og puttes kl. 12.00.

Efter sovetid hygger vi gerne lidt og læser en historie. Mange vil gerne lige sidde på skødet og putte lidt, så det tager vi os tid til.

Kl. 15.15 - 15.30 plejer de fleste at være vågne, så her spiser vi eftermiddagsmad. Vågner et barn meget tidligere, så får det evt. eftermiddagsmad tidligere.

Herefter leger vi eller finder på andet noget sammen.

Ugentligt/månedligt:

Sidste fredag i måneden holder vi så vidt det er muligt forældrecafé. Her kan man lære de andre forældre at kende og udveksle erfaringer eller bare hygge.

Vi tager på tur, hvis vejret tillader det. Vi skal ud og opdage Lystrup skov, Buresø vand og alle de spændende små og store vidundere vi kan finde der. Det kan være vi bygger en bænkebider fælde eller laver insektræs.

Tirsdag kommer mormor på besøg og eftermiddagshygger med os.

Om onsdagen tager vi som regel på biblioteket i vinterhalvåret.

Vi forsøger at besøge skovbørnehaven Nydningen 1 gang om måneden.

Årligt:

Zoo, Legejunglen, fastelavn, julearrangementer og andre udflugter arrangeres med og uden forældredeltagelse.

Hvis nogen skal starte i børnehave, så besøger vi deres børnehave.

Fødselsdagstraditioner

Det er altid dejligt for fødselsdagsbarnet og barnets forældre, at så mange børn deltager, som der overhovedet er muligt. Har dit barn fri denne dag, så kom gerne sammen med dit barn eller aflever det et par timer, så det kan være med. Som forældre til fødselsdagsbarnet og som børnepassere, så ønsker vi altid at denne dag skal være uforglemmelig. Det bliver den med så mange deltagende børn som muligt.

Barnets fødselsdag kan holdes i huset her eller hjemme hos fødselsdagsbarnet.

Holder man fødselsdagen hjemmme, så kan dette ske i tidsrummet kl. 9.30 - 11.30 eller eftermiddag kl. 15.00 - 16.00 med afhentning i barnets hjem.

Afholdes der fødselsdag i pasningsordningen, så kan dette ske i samme tidsrum. Forældre til fødselsdagsbarnet og de andre børn er altid velkommen til at deltage. Vi bager boller, og hvis der skal være mere, så medbringer fødselsdagsbarnet fx frugt, kage, pølsehorn eller hvad man har lyst til. Dog er slik ikke tilladt. Desuden pynter vi op, så her er festligt og dækker bord.

Det er god kotume her, at man medbringer en lille gave eller tegning til fødselsdagsbarnet.

Venligst 

Nikita og Helle

Ny i pasningsordningen

En blid start med forståelse for dit barns behov

Det er normalt at man som forældre har det svært med indkøringen. Man skal til at give slip på sit barn og det er en stor opgave for jer forældre. Jo mere afslappede og trygge I som forældre er – jo hurtigere bliver jeres barn det også.

Indkøringen kan tage 1-3 uger afhængig af tid til rådighed og behov. Det er dog også sket at et barn er kørt ind på 3 dage. Dette afhænger meget af børnenes og forælder/forældrenes behov. Som udgangspunkt benyttes planen med enkelte justeringer efter jeres børns behov.

Når jeres børn starter, så er det ikke kun en stor omvæltning for jeres børn. De andre børn kan også reagere. De kan have brug for ekstra omsorg og tryghed. De skal pludselig dele de voksnes opmærksomhed med de nye i gruppen. Derfor har vi den første tid fokus på, at der er masser af tid på gulvet og hjemme i dagplejen.  Både de børn der er her i forvejen og jeres børn vil den første tid blive ekstra trætte. Man kan sammenligne det med, når man selv får nyt arbejde eller nye kollegaer.

De nye forældre skal lære stedet at kende, men det er også vigtigt, at det er børnene der er i fokus og at vi hurtigt finder en hverdag sammen her. Derfor er indkøringen hvor mor og far er til stede så kort som mulig.

Her er det kun forældre der kan indkøre barnet, da det er jer og jeres barn der skal lære vores sted at kende.

Børn er forskellige, og det er deres forældre også, så indkøring vil blive forskellig for alle familier.

Buresø, strand, tur, på tur med børn, aktiviteter for børn, strandlegetøj, udeleg, økologi, økologisk dagpleje, udeliv, baby, børn,

Afslutning

Sidste dag inden børnehavestart, så holder vi en lille afslutningsfest for barnet. Dette sker kl. 15.00 - 16.00. De forældre, som har mulighed for det, er velkomne til at deltage. Barnet får i gave sin rygsæk og en gave af den børnepasser man er tilknyttet.

Stopper man før tid, så får man tilbud om at fejre afslutning, for at sige pænt farvel. Barnet får her sin rygsæk med hjem. 

Ved begge afslutninger, så pynter vi fint op.

Dagbog - tryk herunder