.

Her kan du læse om, hvad du skal gøre hvis dit barn eller din børnepasser bliver syg.

Det er vigtigt at du sætter dig ind i dette, så du ved hvornår dit barn kan komme og ikke kan komme i denne private pasningsordning.

___________________________________________

Hvad gør du når dit barn er syg?

Sygdom meldes til din børnepasser senest kl. 8.00 på sms eller ved opringning.

Vi passer ikke syge børn og det forventes, at du som forælder respekterer dette, både af hensyn til de andre børn og deres familie, børnepassernes familier og børnepasseren.

Hvis sygdom opstår når barnet er i den private pasningsordning, så ringes forældrene op. Det forventes at forældrene herefter får afhentet barnet hurtigst muligt. Dvs. den tid det tager nærmeste forældre at komme til den private pasningsordning i bil eller taxa. Barnet skal ved sygdom holdes væk fra de andre og det er svært for din børnepasser at fortsætte sit arbejde med en sygt barn på armen.

Her på siden kan du læse lidt om hvornår barnet skal holdes hjemme. Overordnet skal det altid holdes hjemme, når det fejler noget som smitter -  det kan både være virus og bakterielle infektioner.

Når barnet er rask ringer man og melder barnet rask. Senest kl. 20.00 aftenen før barnet møder igen. Er barnet ikke rask og klar på dette tidspunkt, så er det højest sandsyndligt heller ikke klar dagen efter.

Er du i tvivl om dit barn er syg eller ved at blive det, så er det højest sandsynligt på vej til det.

Du kan på denne side se hvornår barnet kan møde igen og hvornår du skal holde det hjemme.

 

Er børnepasseren syg

Børnepasseren sender sms til dig senest kl. 6.15 med besked om sygdom. Det er vigtigt du besvarer beskedden, så din børnepasser ved den er modtaget. Svarer du ikke, så bliver du ringet op. Får vi ikke fat i dig, så bliver du afvist ved fremmøde.

Kan børnepasserne her ikke dække hinandens børn, så holder din børnepasser lukket den dag. Der tilkaldes vikar, hvis dette er muligt.

Covid19 24 og 48 timers reglen

Her tager jeg emnet snot op, men du kan læse om meget her på siden. Vores vurdering af hvornår et barn skal hjemsendes skal altid respekteres. Vi vurderer dem her i et miljø, hvor de skal være aktive og konstant skal forholde sig til andre børn, være med i fælles lege og være med på tur.
 
Det er altid hårdere for barnet at være her, så var det umærkbart syg hjemme, så bryder det måske fuldt ud hos os. Kan barnet ikke følge en normal dag, så hjemsendes det. Vi kan ikke sidde hele dagen med et sløjt barn på armen, så kan vi ikke tage os af de andre børn.
 
Vi accepterer klart snot, som ikke løber konstant. Se mere på denne side. Men en konstant løbende næse accepteres ikke. Har barnet en forkølelse, som er mild, som kun producerer klart snot, så ser vi ofte at den meget løbende næse kun varer en dag eller to. Her er det vigtigt at holde sit barn hjemme, så det får ro og forkølelsen ikke udvikler sig til mere. Samt at vi ikke oplever den smitte, som en kraftigt løbende næse kan forårsage ved, at barnet nyser og hoster på de andre børn, samt at de stadig er i en alder hvor de putter ring i munden.
 
Vi ser at der kan komme lidt klar snot, når barnet ankommer og kommer ud i kulden. Men det er altså ikke så voldsomt, så vi kan godt se forskel. Barnet kan sagtens umiddelbart virke bedre, når det kommer hjem, ind i varmen og der er kun far og mor det skal forholde sig til. Der kan også være meget snot på vekslende tider ad dagen. Sygdom er oftest været morgen og aften.
 
Vi synes aldrig det er sjovt at sende børn hjem. Vi skal ulejlige jer forældre på arbejdet, og have afbrudt dagens aktiviteter. Måske må vi droppe at tage på tur, og vi skal sidde med en sygt barn på skødet.
 
Har barnet andre symptomer, som hoste, ondt i halsen, nys og/eller feber, samt er pylret og irritabel så tager vi dette med i vurderingen. Ifølge Covid19 reglerne, så er man hjemme 48 timer efter sygdomstegn er ophørt. 24 timer hvis man har en negativ Covid19 test.
 
Tegn på Covid19 er:
Ikke klart snot alene, men hvis der er gult eller grønt, så må det ikke komme. Gult eller grønt snot kan være tegn på Covid19.
Samt hvis barnet har en eller flere af følgende symptomer, som er:
  • feber
  • ondt i halsen
  • hosten og/eller nysen
Så er dit barn syg med et af ovenstående symptomer sammen med forkølelse eller uden forkølelse, så træder 24 og 48 timers reglen i kraft.
 
Eksempel på sygeforløb:
Dag 1: Barnet har lidt klart snot og må gerne komme i pasningsordningen.
Dag 2: Barnet har meget løbende næse og må ikke komme i pasningsordningen (jvf vores helt almindelige regler for sygdom).
Dag 4: Barnet har kun lidt snot, men har fået feber, som er mere 37 grader eller mere. Fra 37,1 grader er man det der kaldes subfebril. Kroppen er altså belastet af noget, som giver en højere tempertur.
Dag 5: Barnet er meget snottet, men har ikke feber. Barnet bliver hjemme.
Dag 6: Barnet er stadig lidt snottet og er ikke testet for Covid19. Barnet kan ikke komme. Barnet er stadig lidt snottet, er testet negativ for Covid19 og må gerne komme.
De 24 og 48 timers karantæne skal regnes fra dag 5 da det var den dag barnet havde andre symptomer end snot.
Dag 7: Barnet må igen komme uden test, også selvom der er lidt klar snot.
Vi sender børn hjem når deres næse løber konstant. Har barnet ikke andre symptomer end meget klart snot, så kan barnet komme igen ligeså snart snotten er aftaget.
Ser man at barnet ikke har andre symptomer end lidt snot samme aften, så melder man sit barn rask hos os OG fortæller at barnet ikke har haft andre symptomer. Så må barnet møde igen dagen efter.
I et forkølelsesforløb ser vi ofte, at næsen kan løbe som en vandhane et eller to døgn. Dette gør at barnet smitter de andre meget let. Derfor tolererer vi det ikke. Det skal være muligt for os, at holde barnet rent, så der ikke kommer snot på de andre børn og på de omgivelser barnet er i.
24 og 48 timers reglen gælder altså fra barnet ophører med, at have andre symptomer end klart snot. Som du kan læse her.
Sender vi et barn hjem fx tirsdag med andre symptomer end klart snot, som fx er feber, hoste, nysen, ondt i halsen eller almen utilpashed, så regner vi barnet for at være syg mindst denne dag barnet er hjemsendt. Skulle det ske, at du hjemme vurderer, at dit barn er fri for disse symptomer hjemme samme dag, så kan det barn, som er hjemsendt tirsdag møde tidligst torsdag morgen (24 timer) og fredag morgen (48 timer).
 
Ovenstående er ændret den 8. september efter at jeg har talt med Coronalinjen, vores tilsynsførende Katja og Anne Grethe som er sundhedsplejerske.
 
Jeg ringede rundt, da jeg var i tvivl om, at hvis man sender et barn hjem med snot, og de så får andre symptomer, og så snot igen. Hvornår må de så komme tilbage. Skal de så være helt snotfrie inden de kommer tilbage? Nej de skal ikke være snotfrie, hvis der kun er tale om klart snot, men der skal gå de 24 timer (ved test) eller 48 timer (uden test) fra ophørte symptomer ud over klart snot.
Ved tvivl, så spørg og vi finder ud af det sammen.
 
Venligst Helle

Definition af feber

Den normale kropstemperatur, eller rettere kropskernetemperatur, ligger hos mennesker på 37°C (mellem 36.4 og 37.1 °C). Hvis temperaturen i kropskernen stiger, har man feber; intervallet fra 37.1 til 37.8 kaldes subfebril, 37.9 til 38.4 er febril og 38.5 til 40.0 og opefter er højfebril.

Vi måler temperaturen hvis barnet udviser symptomer på at være syg. sammen en temperatur måling, så kan det give os et billede af om barnet fejler noget. 

Vi tager udgangspunkt i feberen alene, hvis vi har et barn som er meget varmt og har feber. Vi sender børn hjem med feber alene, hvis dette er 37,8 eller mere.

I forbindelse med Covid19 oplyser sundhedsfagligt personale på Coronalinjen, at feber i forbindelse med Covid19 regnes fra 37,1 grad og opefter.

Ny i den private pasningsordning - hvor meget er barnet syg og hvad kan man gøre?

Når et nyt barn starter i institution, så bliver det udsat for mange nye bakterier, virus og indtryk det skal forholde sig til. Disse faktorer sammenlagt gør, at de lille nye barn med sit uprøvede immunsystem højest sandsynligt vil blive sygt i løbet af den første tid.

Et vuggestuebarn er i løbet af det først år i institutionen syg gennemsnitligt i 23 dage. I pasningsordningen er barnet knap så meget syg, da det har en mindre flok mennesker at forholde sig til.

Det er som regel ikke sjovt, som forældre at skulle bede om barnets sygedag, men selvfølgelig nødvendigt. Du kan også vælge at bruge en omsorgsdag, hvis du har dette til rådighed.

Man skal selvfølgelig være opmærksom på, at holdes børnene hjemme i videst muligt omfang i forældregruppen, så vil børnene også rammes/blive udsat for mindst mulig smitte.

Stol på at din børnepasser kun ringer dit barn hjem, når dette virkelig er nødvendigt og respekter at barnet skal afhentes hurtigst muligt, både af hensyn til dit eget barn, som har brug for din omsorg og de andre børn, som kan blive smittet.

Dit barn ringes hjem hvis det ikke kan følge en normal dag. Vi giver også besked, hvis dit barn udviser andre tegn på sygdom end feber. Et barn kan godt være syg eller på vej til det uden at have feber.

Lus i dagplejen, lus nej tak, væk med lus, økologisk koldskål, kammerjunkere, mellemmåltid, dagpleje, økologisk dagpleje, sygdom hos børn,

04.09.2014

Lus!

Børn med lus har ikke adgang i den private pasningsordning og opdages lus, så skal barnet hentes straks. Har dit barn fået lus, så skal de været helt udryddet inden barnet modtages igen. Dog kan barnet modtages, hvis barnet har modtaget lusekurbehandling, som slår alle lus ihjel. Vær opmærksom på at kuren skal gives igen, når æggene klækker og det gør de løbende. En mulighed er en fed balsam og smører rigeligt i barnets hår, herefter kæmmes barnets hår, først med den grove side af lusekammen og dernæst med den fine. For hvert strøg med kammen skylles den under vandhanen. Dette gøre tre dage i træk. Herefter hver tredje dag i 3 uger. Husk at at vaske alt sengelinned, puder og tæpper i hele hjemmet ved 60 grader eller frys det ned. En lus bliver hurtigt til en koloni. Flere ideer via linket til gift-fri behandling af dit lille barn.

Gift frie lusebehandlinger

God håndhygiejne - forebyggende og for at stoppe smitte

Du skal vaske hænder:

• Efter toiletbesøg
• Efter indkøbsture, afhentning i daginstitutioner, ture i offentlig transport mv.
• Før du begynder at lave mad/spise
• Når du har pudset næse på dig selv eller andre, eller har nyst i hænderne
• Når du har skiftet ble på dit barn. Har dit barn lavet stort, så vask også barnets hænder.
• Efter håndtering af snavset vasketøj og når du har sat beskidt i opvaskemaskinen

• Når du har håndteret råt kød, grøntsager eller jord
• Hånddesinfektion med håndsprit kan bruges, når der ikke er adgang til vand og sæbe, og forudsat hænderne ikke er synligt snavsede
Efter udeleg vaskes hænderne, når barnet kommer ind. 

Vær også opmærksom på hygiejnen og smittespredning i det daglige, fx

• Når du deler tastatur, dørhåndtag, telefon og andre fælles håndkontaktpunkter med kolleger, familie og andre
• Husk, at smitte også kan overføres, hvis du gnider øjne med snavsede hænder
• Nys eller host i et engangslommetørklæde eller i ærmet, så smitten ikke spredes til alle sider
• Skån dine kolleger for smitte ved at blive hjemme fra arbejde, når du er syg med smitsom sygdom som influenza og diarre 

Kilde: https://www.sst.dk/da/sundhed-og-livsstil/miljoe/hygiejne

HUSK: Barnet skal være så frisk, at det kan følge en almindelig dag i den private pasningsordning .

Sygdomme og daginstitution/privat pasningsordning:
Sygdom er ikke altid ensbetydende med feber og målbare symptomer. Virker barnet sløvt og utilpas, så kan det ikke møde i den private pasningsordning.

Vi kan ikke modtage et barn, som har symptomer på smitsom virus.

Almene symptomer på sygdom:

Nar et barn er ved at blive syg, bliver det ofte mat, pylret, uroligt eller grædende. Små børn kan undertiden klage over ondt i maven eller kaste op, selvom det ikke drejer sig om en sygdom i maven.

Specifikke symptomer på sygdom:

Ud over almensymptomerne kan der vare mere specifikke symptomer ved de forskellige sygdomme. Der kan fx opstå snue, hoste, øjenbetændelse med pusflåd, påvirket vejrtrækning eller udslæt. Opkastning og diarre er ofte tegn på mave-tarm-infektioner, men kan som nævnt ovenfor også vare tegn på andre sygdomme.

Ved mæslinger, fåresyge, skoldkopper, skarlagensfeber, børnesår og røde hunde må barnet komme, når det er feberfrit og udslæt, hævelse eller sår er forsvundet.

Ved opkast og diarré kan vi ikke modtage barnet pga. stor smittefare. Barnet kan møde op efter minimum 48 timer uden diarre, og 2 normale afføringer. Børn kan have en tynd afføring uden at være syge. Vi vurderer altid barnets almene tilstand, som fx. har det været ked af det op til afføring, er det sløvt, har feber, spiser ikke eller andet. Det er IKKE antallet af afføringer der er det afgørende ved spædbørn. Spædbørn er i lægetermer børn op til 3 år ifølge egen læge. Sendes barnet hjem med diarre eller opkast, så skal barnet blive hjemme 2 hele dage efterfølgende.

Ved behandlingskrævende øjenbetændelse kan barnet modtages, når det har været i behandling i 48 timer. Desuden skal barnets øjne være pudsfri. Virker behandlingen ikke, så skyldes voldsom puds i øjnene ofte en virus. Børnene kan møde i pasningsordningen, når øjnene er pudsfri. Undtagelse fra dette er, hvis barnet har en varig lidelse, som gør at der er øget sekret i barnets øje/øjne generelt.

Ved forkølelsessår må barnet møde op, når udslettet har dannet en tør skorpe. Forkølelsessår smitter ved berøring.

Ved forkølelse kan vi modtage barnet, når det ikke har feber og næsen ikke løber konstant. Som tommelfinger regel - skal næsen tørres mere end hver halve time, så skal barnet blive hjemme.

HUSK: Ved at respektere, at kun raske børn kan møde op i vores private pasningsordning, så mindskes smittefaren også for dit eget barn, jeres egen familie, børnepasserne og vores familier.

Jo mere alle tager hensyn, jo mindre fravær i alt til dig og dit eget barn.

 

 

Hånd-, fod- og mundsygdom

Hånd-, fod- og mundsygdom (hand-, foot- and mouth disease)

En virussygdom med udslæt på hud og slimhinder*.

Ses især hos små børn under 5 år. Voksne kan også smittes, hvis de ikke har haft sygdommen som børn.

Om smitte: Smitten spredes via hænder (berøring) eller genstande forurenet med luftvejssekret (spyt), afføring eller med væske fra blærerne.

Smitten spredes som kontakt eller dråbesmitte. Ofte sker smitten fra raske smittebærere. Symptomer Inkubationstid: 5 dage for mundhulelæsioner og 7 dage for hudelementerne (blærerne). 

Sygdommen kan (gør det ikke nødvendigvis) begynde med utilpashed og let feber, men ofte er udslættet første tegn på sygdom. I munden og specielt på hænder og fødder opstår små røde pletter, der udvikler sig til væskefyldte blærer.

Behandling: Der er ingen behandling for sygdommen.

Forløb: Barnet kan få feber med temperatur omkring 38 grader.

Der kan komme små blærer i munden, særligt foran på tungen og på indersiden af kinderne, på hænderne og på fødderne og udslæt som kan sidde på arme og ben. Blærerne i munden kan komme alene uden udslæt og omvendt. Men omkring 75 % af alle børn har både blærer i munden og på hænderne og fødderne.

Blærerne er ofte ømme og starter som en rød ring, der efterhånden udvikler sig til en lille blære. På hænder og fødder kan der også være rødme omkring blærerne. Blærerne brister hurtigt og danner små sår. 

Barnet smitter inden blærerne kommer og så længe disse er tilstede. Kilde netdoktor.

Hvad du som forældre skal gøre:

Holde dit barn hjemme indtil alle blærer er forsvundet. Det vil sige de er blevet til sår eller tørret ind. Dette tager typisk melle 4 og 7 dage.

Barnet må komme i pasningsordning: Når barnet er rask. Barnet er rask, når der er sår på alle blærer eller de er tørret ind. Barnet skal være desuden feberfrit og kunne følge en normal dag.

Vi beder alle, som sendes hjem med mistanke om, at deres barn har sygdommen, om at gå til lægen. Bed lægen lave en spyt test, som sendes til undersøgelse. Det tager typisk 3 til 5 dage at få svar fra lægen. Skriv svaret ned og del det med os, så ved du til en anden gang, om dit barn er modtagelig for Hånd-, fod og mundsyge virussen, hvis dette skulle florere igen. Der er tre forskellige virus, som forårsager sygdommen.

Gener: Sygdommen kan forløbe uden barnet virker påvirket, men hvis udslet eller blærer sidder på slimhinder, så kan den være meget ubehagelig. Desuden kan feber forekomme.

Mindskning af smitterisiko her i pasningsordningen og hvorfor: Vi har her for at mindske smitterisikoen bestemt, at børnene ikke møder op når de har blærer. Vi er klar over, at nogle institutioner accepterer, at børnene møder med blærer. Dette accepterer vi ikke, da de stadig smitter. Vi børnepassere kan også blive syge, og gør vi det, så kan vi ikke garantere, at der kan skaffes vikar (se pasningsaftale). Det betyder at 5 børn skal holdes hjemme, når 1 børnepasser er syg. Desuden har flere forældre givet udtryk for, at de ikke ønsker sygdommen for dem selv og deres børn. Da vi er en privat virksomhed, så kan vi fastsætte de kriterier, som vi finder mest hensigtsmæssige. Vi er klar over, at man som forældre godt kan ændre mening, når ens eget barn er smittet, og man pludselig er den der skal tage hensyn.

Virussen som forårsager sygdommen:

Sygdommen skyldes oftest coxsackie-virus A16 eller A6, men den kan også skyldes enterovirus 71 (EV71). I sjældnere tilfælde skyldes den 15-20 andre typer coxsackie-virus. Den variant, som vi har af sygdommen i Danmark, skyldes coxsackie-virus A16, som oftest giver et mildt sygdomsforløb.

 

Udslæt generelt:

Sendes dit barn hjem med et udslæt, som din læge ikke kan finde årsagen til og har flere børn i pasningsordningen udslettet, så må dit barn ikke komme i pasningsordningen. Det er derfor vigtigt, at du beder din læge undersøge hvad årsagen kan være. Forklaringen "uskyldigt udslæt" eller bare "udslæt" kan vi desværre ikke bruge til noget, især ikke hvis vi kan se flere børn er smittet/har samme symptomer.

Rød numse, som skyldes irritation breder sig ikke ud på resten af kroppen. Gør det dette, så er der en årsag, som enten kan behandles eller skyldes virus.

*Slimhinder = øjne, næse, mund, svælg, tarm, skede og blære.

 

Diarre, tynd mave eller bare lind afføring?

Vi kan ikke modtage et sygt barn i vores private pasningsordning. Dels pga. smittefaren, men også fordi vi ikke kan give barnet den ekstra omsorg og opmærksomhed, som et sygt barn har brug for.



Det kan være svært at afgøre, hvor sygt et lille barn er, da man jo ikke kan spørge det før det kan tale. Vi må derfor gå ud fra det vi kan observere, som er adfærd og udseende.

Diarre/tynd afføring hvordan ved du det?

-Hvis dit barn mere end en gang i løbet af dagen har afføring der kommer uden for bleen, enten ved benene eller ved linningen.

- Hvis barnet gentagne gange har tynd mave i løbet af dagen.

- Hvis barnet kramper, græder og har tynd afføring.

- Hvis barnets afføring er vandig eller tynd og geléagtig.

- Hvis barnet har tynd mave og kaster op.

Hvad kan det skyldes?

- Afføringen kan være affødt af, at barnet har indtaget en madvare det ikke kunne tåle eller fordærvet mad.

- Afføringen kan skyldes en virus.

- Afføringen kan skyldes en bakterie infektion i maven.

- Afføringen kan skyldes allergi. Barnet holdes hjemme til situationen er afklaret og se punktet "Hvornår kan barnet komme i den private pasningsordning igen?"

Hvordan påvirkes barnet?

Det er ikke sikkert dit barn er synderligt påvirket af den tynde afføring, men det kan i udvise tegn på træthed eller irritation især efter flere dage med diarré/tynd afføring. Så oplever du at barnets adfærd er påvirket, så er det med til at bekræfte at barnet har brug for ekstra omsorg. At barnet er pylret/irriteret eller ked af det, skyldes højest sandsynligt, at dit barns immunsystem arbejder på højtryk, for at få det bedre.

Kan barnet komme i den private pasningsordninng?

Har dit barn diarre eller tynd afføring, så kan den private pasningsordning ikke modtage barnet. Du skal tænke på, at barnet har brug for ekstra omsorg og de andre børn, den private pasningsordning og deres familier kan blive smittet.

Hvis du mener dit barn bare har en enkelt omgang lind afføring, så kan barnet naturligvis komme i den private pasningsordning. Er du i tvivl, så læs ovenstående igen eller kontakt din børnepasser for yderligere råd og vejledning.

Hvad kan du gøre for dit barn?

- Hold det i ro og bliv hjemme. Små børn har brug for rolige omgivelser hjemme, for at kunne bekæmpe sygdom eller bakterier.

- Giv det skånekost (hvidt ristet brød, fintrevet æble, saltstænger, æblejuice, saftevand eller kogt vand, tvebakker, lunken cola uden brus). Husk at børste barnets tænder, hvis du giver det sukkerholdig drik. Dette anbefales normalt ikke, men dit barn har brug for ekstra sukker og salt ved diarré.

Skal du kontakte din læge?

- Kontakt din læge, hvis diarréen varer 3 dage elller mere.

- Kontakt din læge, hvis barnet virker meget utilpas, er ukontaktbart eller har høj feber.

Hvornår kan barnet komme i igen?

- Barnet kan møde op i den private pasningsordning igen, når barnet har haft mindst 2 normale afføring og der er gået 48 timer siden sidste tynde afføring. Desuden skal barnet virke kvikt. Barnets almentilstand skal altså være normal og barnet skal være hydreret - det vil sige ikke i væske underskud. Barnet skal kunne følge en normal dag i den private pasningsordning uden, at der skal tages specielle hensyn.

Sendes barnet hjem fra pasningsordningen med diarre, så skal det være hjemme, så barnet har været uden diarre i minimum 48 timer, samtidig skla der efterfølgende have været 2 normale afføringer. Det betyder, at sendes dit barn hjem mandag, og du kontaterer, at barnet helt frisk hjemme og der ikke er mere diarre, så må barnet møde igen torsdag, hvis det også har haft 2 normale afføringer.

Smitter barnet?

Et barn med diarre pga. virus eller bakterier smitter ved kontakt med afføring eller andre sekreter fra barnet som spyt og snot. Visse virus som har diarre som symptom smitter også ved berøring af barnets hud eller ved berøring af samme genstande barnet har berørt. Kilde http://www.netdoktor.dk/sygdomme/fakta/diarre.htm 

Børn smitter op til 48 timer efter opkast eller diarre er stoppet. Derfor skal barnet blive hjemme.

Herpes

 

  • Man kan smitte andre med HSV, indtil alle dele af forkølelsessåret er belagt med skorper. Man skal være opmærksom på at personer med herpes også udskiller herpesvirus selv om de ikke har forkølelsessår i omkring fem procent af den symptomfri periode.
     
Hvad kan man selv gøre?
 
  • Vask hænder efter berøring af læberne.
     
  • Undgå at pille i forkølelsessåret, man kan få smitte andre steder på kroppen og risikere at inficere såret med bakterier
     
  • Undgå direkte kontakt med forkølelsessår. Man kan få forkølelsessår på hele kroppen, også på fingrene og kønsdelene. 
  • Spredning til øjenene kan give permanent nedsat syn.

 

Hvordan stiller lægen diagnosen forkølelsessår?

Ofte vil kombinationen af folks egen sygehistorie og selve sårets udseende være tilstrækkeligt til at stille diagnosen. I skrab påvises virus, og blodprøver kan understøtte diagnosen.
 

 

Hvad kan lægen gøre?
 
  • Undersøge for HSV-1 og og i visse tilfælde starte tabletbehandling. Behandlingen skal påbegyndes tidligst muligt, så snart man mærker de første sygdomstegn. Behandlingen kan afkorte smitte perioden.
     
  • I tilfælde af gentagne svære udbrud kan der forebyggende behandles med midler mod HSV i tabletform.

Barnet kan møde i den private pasningsordning: 

Når hele såret er belagt med skorpe og barnet er i creme eller tablet behandling.
 

Opkastning

Opkastning: Er et symptom på at noget er galt med barnet. Læs mere her http://www.netdoktor.dk/sygdomme/fakta/boernopkastninger.htm

De mest almindelige årsager er:

  1. Infektioner.
  2. Virus.
  3. Madforgiftning.
  4. Blindtarmsbetændelse
  5. Betændelse i luftvejene, lunger eller halsen 
  6. Betændelse i urinvejene eller akut infektion i det hele taget 
  7. Endelig kan opkastninger skyldes infektion i hjerne og hjernehinderne. Det er heldigvis sjældent og barnet er i disse tilfælde svært syg.
  8. Misdannelser eller forsnævring i mave-tarmkanalen.
  9. Forstoppelse kan også medføre opkastninger men disse børn vil samtidig have afføringsproblemer og eventuelt mavesmerter.
  10. Allergi kan også give opkastninger især når det drejer sig om allergi overfor fødemidler.

    Forskellige former for stofskiftesygdomme herunder sukkersyge kan ligeledes give opkastninger sammen med andre symptomer afhængig af hvilken sygdom, det drejer sig om.

    Forgiftninger kan give opkastninger.

    Fremmedlegemer i mave-tarmkanalen kan også give stop i mave-tarmfunktionen med opkastning som et af symptomerne.

    Mange andre sygdomme kan også vise sig ved, at dit barn kaster op.

    Symptomet 'opkastninger' er som det fremgår af det ovenfor nævnte et meget almindeligt symptom, som ses i et utal af forskellige situationer. Det er derfor nødvendigt, at få dit barn undersøgt nærmere, hvis det kaster op i længere tid eller har store opkastninger, eller det gentager sig jævnligt, eller barnet ikke trives eller ligefrem taber i vægt.

    Henvend dig altid straks til din læge, hvis du er utryg ved dit barns symptomer.

    Særlige faresignaler ved opkastning er blod eller galde i det opkastede eller blod i afføringen, eller hvis barnet samtidig med opkastningerne har meget ondt i maven, har feber, er sløv og sover meget, eller ikke vil spise.

Barnet kan møde i denne private pasningsordning: 48 timer efter sidste opkast, hvis barnet er helt rask og kan følge en almindelig dag.

Sendes barnet hjem, og konstateres der efterfølgende ikke mere opkast, så kan barnet møde efter det har været 2 dage hjemme. Det betyder, at hvis det sendes hjem mandag, så kan det møde torsdag igen.

Forkølelse

Børn, der er stærkt forkølede, kan ikke modtages i den private pasningsordning. Ved stærk forkølelse kan der være temperaturforhøjelse, hovedpine, kraftig snue med pusflåd eller kraftig hoste, der hindrer børnenes almindelige aktivitet og kræver særlig pasning. Som tommelfingerregel, hvis dit barn skal have tørret næse mere end hver halve time, så er det stærkt forkølet og kan ikke modtages i den private pasningsordning. Barnet behøver ikke have feber. Med mindre barnet har dokumenteret allergi, så er forkølelse et tegn på sygdom i kroppen.   

Smitte:
Forkølelse smitter ved berøring med snot sekreter, hvis børnene sutter på samme legetøj, ved fælles berøring af håndtag, døre og møblement. Ved at drikke af samme kop eller bruge samme bestik. Desuden ved nys, kys og kram.

God hygiejne forebygger:
I en institution er god håndhygiejne den vigtigste forholdsregel for at nedsætte smitterisiko. Man bør hyppigt vaske hænder og altid efter at have tørret næse. Man bør aldrig dele bestik og service med andre. Ved den jævnlige udluftning bør man undgå træk og kuldepåvirkning. Legetøj vaskes hyppigt, når der er mange børn med forkølelse i pasningsordningen.    

Komplikationer
Disse virusinfektioner kan kompliceres af bakterielle infektioner.    
Der kan opstå mellemørebetændelse, bihulebetændelse, falsk strubehoste, bronkitis og lungebetændelse. Ved komplikationer bør man søge læge, som kan tage stilling til behandling. Vi modtager ikke børn med smitsom lungebetændelse.

Alarmerende symptomer
Ved infektioner i luftvejene skal man være opmærksom på følgende symptomer:  

  • hvæsende vejrtrækning 
  • gøende hoste  
  • åndenød  
  • blåfarvning af læberne  
  • så stærke synkesmerter, at barnet ikke vil synke sit spyt og savler.    

Ved disse symptomer skal lægen straks kontaktes. Hos børn med hjertesygdom eller astma skal man være særligt på vagt, når der er symptomer fra luftvejene.

Barnet kan møde i den private pasningsordning:
Når barnet virker frisk og upåvirket, samt at næsen ikke løber. Skal der tørres næse mere end hver halve time, så bør barnet blive hjemme.  

 

Børneorm

"forebyggelse er bedre end helbredelse".

For at forebygge hjemme anbefaler vi klipning af negle på den voksne og grundig håndvask efter alle bleskift.

Her bruger vi altid handsker ved stort og vasker hænder efter skiftning og potte besøg. Desuden vaskes og desinficeres vores potter efter hvert besøg.

Smittes man så skal hele familien behandles samt hele pasningsordningen og vores familier.

Se og læs mere i linket.
Man må møde i her igen, når behandling har virket og ormene er døde. Selvom alle skal behandles, så er det ikke sikkert alle er smittede og vi vil ikke risikere smitte ved, at skulle håndtere et barn med børneorm.

https://www.sundhed.dk/…/sygdo…/protozoer-og-orme/boerneorm/

Særlige tilfælde, hvor barnet ikke modtages i dagplejen:

  • Vi modtager ikke børn med midlertidig eller permanent funktionsnedsættelse, som kræver særlig pasning og opmærksomhed.
  • Vi modtager ikke et barn, som skal smertedækkes med daglig medicin, for at fungere i den private pasningsordning.
  • Vi modtager ikke børn, som kræver særlig pleje og pga dette ikke kan begå sig psykisk eller fysisk, som det plejer at kunne.
  • Børnepassers vurdering skal altid følges og respekteres vedr. dette afsnit.